Spørgsmål og svar

Hvorfor skal man etablere Holmene?

Der er mange grunde til, at projektet om Holmene er en god vision:

- Løser et væsentligt problem vedr. plads til overskudsjord

- Bidrager til den grønne omstilling (bæredygtighed, symbioser og klynger)

- Sikrer et område med mulighed for natur- og rekreative oplevelser.

- Løser nogle af klimaudfordringerne, som vi står overfor, da de inderste øer kan bruges som stormflodsikring mod syd.

- Understøtter efterspørgslen efter erhvervsarealer centralt i hovedstaden. Mange kommuner laver erhvervsområder om til boligområder – på Holmene laver vi plads til erhverv.

- Giver afledt vækst i Hovedstaden og det øvrige DK. Forventet BNP forøgelse på 60 mia. kr.

- Forbedret beskæftigelse:

          - 12.000 nye arbejdspladser på Holmene

          - Op til 40.000 arbejdspladser på landsplan

- Tiltrækker produktionsvirksomheder inden for forskellige kategorier, f.eks. medicinalbranchen, bioteknologi, robotteknologi, energiforsyning, bæredygtigt byggeri, fødevarer som fx vertikalt landbrug.

 

Hvorfor kan Holmene ikke ligge på Midtsjælland?

Der er fire parametre for, at et erhvervsområde som Holmene vil kunne fungere.

  • Der skal være nærhed til Lufthavn. Det har Holmene, der er ca. 10 minutter til international lufthavn.
  • Der skal være nærhed til motorvejsnettet. Det har Holmene, Amagermotorvejen ligger lige ved siden af og muliggør transporter til hele Europa.
  • Der skal være nærhed til rekrutteringsgrundlag. Der er der med hele hovedstaden og det sydligere Sverige.
  • Der skal være nærhed til vidensinstitutioner. Alle vidensinstitutioner er repræsenteret inden for en afstand af 26 km.

Desuden bygger Holmene videre på et i forvejen velrenoveret og velfungerende erhvervsområde.

 

Hvor meget kommer det til at koste - og hvordan bliver det finansieret?

Selve anlæggelsen af øerne vil koste 2,3 milliarder. Denne udgift vil blive dækket af de indtægter, vi får ind for at tage imod selve den jord, som skal bruges til opbygningen af øerne. Dertil kommer udgifter på 475 millioner til fibernet, broer, veje og kloak. Til gengæld vil der komme indtægter til kommunen på ca. 1,4 milliarder for salg af erhvervsgrundene.

Holmene vil blive anlagt og byggemodnet én for én, sådan at de første virksomheder kan flytte ind, allerede når første ø står færdig. 

 

Hvor meget kommer det til at koste skatteyderne og kommunen?

Holmene kommer ikke til at koste skatteyderne i Hvidovre en krone. Finansieringen er skruet sådan sammen, at projektet hviler i sig selv og vil ikke blive blandet sammen med den kommunale økonomi. Der vil senere i processen blive dannet et selskab/konsortium, der vil stå bag Holmene, hvor Hvidovre Kommune bliver medejer.

Opbygning af øerne hviler i sig selv. Der kommer en indtægt ved at modtage overskudsjord, som skal modsvare de udgifter, der er til drift og opbygning af øerne.

Derefter er der byggemodningsudgifter og indtægter via salg af grunde. Dette giver et overskud på ca. 1 mia. kr., når investor har fået sit udbytte. Overskuddet lægges i en infrastrukturpulje, som kan bruges til infrastrukturprojekter i hovedstadsområdet.

Endelig vil der komme indtægter via virksomhedsskat, som vil tilfalde Hvidovre Kommune, men der skal også afholdes udgifter til drift af veje og de grønne områder.

 

Tidsplan og etapeopdeling

Det er målet, at der skal foreligge en projekteringslov for Holmene i 2023. Derefter skal det besluttes, om der skal udarbejdes en VVM-undersøgelse og detailprojektering, som kan udmunde i en anlægslov omkring 2024-2025.

Selve opbygningen af øerne kan påbegyndes, når anlægslov er vedtaget. Etableringen af Holmene kan etapeopdeles, så det kan opbygges i forhold til konjunkturudsving.

Det tager ca. 5-7 år at opbygge en ø. Det forventes, at der bygges 3 øer ad gangen. Så bygges alle øer kontinuerligt, vil det tage 19-22 år fra første spadestik kastes, til alle øer er etableret.

Holmene er allerede indskrevet i flere nationale planer: Handlingsplan for cirkulær økonomi - National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032 (Side 155) • Danmarks Havplan • Danmark fremad – Infrastrukturplan 2035 (Side 14) • Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling (Side 25).

 

Er der nok jord?

Det korte svar er: Ja! Der er løbende udført flere jordstrømsanalyser, som vurderer, at der er jord nok.

Der er også undersøgt mulighed for at modtage svensk jord. Dette er kun en nødløsning, hvis der skulle komme konjunktursvingninger, og der skulle mangle jord fra Hovedstadsområdet eller det øvrige Sjælland. 

 

Hvad mener vi med, at Holmene er et ”naturplus-projekt”?

Holmene vil rent bogstaveligt blive grønne. De ni øer vil blive beplantet og give i alt 17 km ny kystlinje og 700.000 kvadratmeter ny natur. Med Holmene vil vi skabe naturområder og biodiversitet i en mængde og kvalitet, der giver mere end den natur, der bliver berørt af anlæggelsen af øerne. Det er dét, der gør Holmene til et ”naturplus-projekt”. 

Der bliver både plads til uberørte naturområder, hvor dyre- og planteliv kan passe sig selv, men der kommer også en lang række rekreative muligheder for borgerne: Langs kysterne af øerne vil vi etablere fugletårne, cykel- og løbestier, strandeng, mulighed for at sejle kajak, surfe, snorkle osv. I havet ud for øerne vil vi etablere havhaver, nye stenrev og sandbanker.

 

Hvad med dyrelivet og ålegræsset?

På Avedøre Holme findes der sårbare arter. Det formodes, at orkideer og den grønbrogede frø er arter, som også vil kunne etablere sig på Holmene. Det er undersøgt, hvordan det sikres, at arterne bevares.

Der findes et tæt ålegræs ud for kysten på Avedøre Holme, som vil blive påvirket af Holmene. I andre projekter har man arbejdet med at genskabe ålegræs i nærliggende områder, men det lykkedes ikke lige godt alle steder. I Horsens fjord er det dog lykkedes at genplante ålegræs.

Men projektet kommer ikke udenom en vurdering af, hvad der skal ske med det ålegræs, som bliver fortrængt i forbindelse med opbygning af Holmene. Hvad der skal gøres med ålegræsset vurderes i forbindelse med en VVM-undersøgelse.

 

Hvordan påvirker det badevandskvaliteten?

I dag udleder BIOFOS vand 1,2 km ud i Køge Bugt fra rensningsanlægget på Avedøre Holme. Hvis man som en del af Holmene samler eksisterende rensningsanlæg i et moderne ressourceanlæg på en af øerne, vil udledningen foregå over 10 km ude i Øresund. Udledningen vil også blive meget mindre, da alt genanvendes. Det betyder, at badevandskvaliteten bliver renere end i dag.

 

Hvordan kan Holmene bruges til stormflodssikring?

De inderste øer vil indgå som en del af stormflodssikringen af Hvidovre og København fra syd. Digerne omkring øerne vil være minimum 5,5 meter høje og vil kunne klare kraftige storme og høje vandstande. 

 

Hvordan vil Holmene påvirke trafik og trængsel?

Der er i forvejen udfordringer med trængsel på og omkring Amagermotorvejen og Avedøre Holme, og det er klart, at op mod 12.000 nye arbejdspladser på Holmene ikke vil gøre det bedre. Derfor arbejder vi målrettet på forbedringer af de trafikale forhold – både for kollektiv transport, bilister og cyklister. 

Vejdirektoratet arbejder allerede på en løsning med udvidelse af Amagermotorvejen og en ekstra afkørsel, da der allerede i dag er kapacitetsudfordringer. Under coronahjemsendelsen opstod der dog nye arbejdsmuligheder med hjemmearbejdspladser, og det vides ikke, hvilken betydning denne mulighed får for den fremtidige trafikudvikling.

Vi arbejder også på at få forbedret den kollektive trafik og har fået vedtaget en opgradering af buslinje 500S fra Avedøre Holme til Glostrup Station, hvorfra man fra 2025 vil kunne tage letbanen. Vi arbejder også på at få en hurtigbus-linje – en såkaldt BRT-linje – mellem Gladsaxe og Avedøre Holme.

 

Hvordan vil Holmene påvirke Hvidovre og regionen i forhold til støj?

Vi vil minimere støjen så meget, som det er muligt – både i anlægsfasen og når Holmene er etableret. Når Holmene skal anlægges, planlægger vi at lave tvangsruter for lastbilerne med jord, så de vil genere borgerne mindst muligt. Jordtransport via havvej er også undersøgt, og det er meget dyrt, men ikke udelukket som en mulighed.

I anlægsfasen kan der komme op til 225 lastbiler med jord pr dag. Transporterne vil foregå i tidsrummet 08-18. Hovedtransporten vil ske via motorvejsnettet og via tvangsruter på Avedøre Holme. Jordtransporterne bliver på denne måde adskilt fra den øvrige trafik på Avedøre Holme. Der vil således ikke komme yderligere jordtransporter på lokale veje i Hvidovre.

COWI har beregnet, at støjen fra jordtransporterne på Amagermotorvejen ikke vil kunne høres, da transporterne udgør mindre end 0,3 procent af den samlede trafikmængde på Amagermotorvejen. Der skal en stigning på 25 procent, før det kan høres.

På de øer, hvor der skal etableres spuns, vil der komme støj i anlægsfasen. Dette afklares nærmere i VVM.

Holmene er et langsigtet projekt, og nye teknologier vil kunne bruges til at mindske støjgener for borgerne og sikre, at virksomhederne i området overholder de krav, der vil være, når man ligger i et område med naturværdier og boliger. 

 

Hvilke typer industri og erhverv skal der være på Holmene?

Hvidovre Kommunes vision er, at Holmene kommer til at rumme forskellige typer virksomheder – både i forhold til størrelse og brancher. Men fælles for dem er, at de vil have en grøn og bæredygtig profil. Herudover arbejder vi med virksomhedssymbioser, hvor virksomheder indenfor beslægtede brancher ligger side om side og innoverer og produktudvikler.

Ideen er, at der skal være plads til virksomheder, der i dag er i start-up fasen eller endnu ikke er etableret i Danmark.

Eksempler kunne være:

  • Energy Island, f.eks. solceller, vindmøller, Power to x anlæg, hydrogenanlæg
  • Food Island, f.eks. vertikal farming
  • Logistic Island. F.eks. Quantum computing, nanoteknologi, kunstig intelligens, lagerfaciliteter, omlastning.
  • Biomedical Island, f.eks. biotekvirksomheder indenfor kunstig intelligens, chips etc.
  • Green Tech Island. Her kan f.eks. etableres ressourceanlæg, energioplag eller bæredygtige byggematerialer.

Vigtigt for alle virksomheder er at der er mulighed for testkapacitet, at der skabes en nærhed til hinanden og der skabes en identitet for området.

 

Hvem har fundet på visionen om Holmene?

Visionen om Holmene er udviklet af Hvidovre Kommune. Vi fik idéen i 2015, da der var mangel på modtagelsessteder til overskudsjord i hovedstaden. Siden da har vi udviklet på projektet, og der er lavet en lang række undersøgelser af bl.a. geologiske forhold, natur- og miljø, havstrømme og trafik. Desuden har vi løbende været i dialog med nabokommunerne, erhvervsorganisationer, styrelser, foreninger, universiteter, investorer og interessenter.

Baggrunden er primært den store efterspørgsel på erhvervsgrunde på Avedøre Holme. Fx efterspørges der arealer til moderne logistikvirksomheder, højteknologisk produktion, lagerfaciliteter mv. Hvidovre Kommune er fuld udbygget og har ikke ledige arealer til denne type virksomheder andre steder.

 

Hvad får Hvidovre Kommune og nabokommunerne ud af Holmene?

  • Alle fordelene i visionen om Holmene med grønne og rekreative områder, som kommunerne kan brande sig på
  • Bosætning (dem der skal arbejde på Holmene skal have et sted at bo, det tiltrækker skattekroner til den by, de arbejdende bosætter sig i)
  • Nye arbejdspladser. Afledte effekt af de 12.000 nye arbejdspladser er, at disse også skal serviceres f.eks. af en tømrer, rengøringsvirksomheder, catering etc.
  • Virksomhederne skal betale skat. En del af denne tilgår Hvidovre Kommune.
  • Overskuddet fra Holmene tilgår en infrastrukturpulje, som kan bruges til forbedringer i Hovedstadsområdet.